Tilbage til forsiden
Gårdens historie

tidligere ejere på Aastrupgaard matr. nr. 2 m. fl.

I det herrens år 1688 bliver herremanden Ritmester Jakob Ulfeldt på Væbnersholm skudt og dræbt af sin skytte. Jacob Ulfeldt havde en stor gæld til kronen og kongen inddrager derfor hele hans gods, herunder også fæstegårdene i Aastrup under kronen. Herefter bliver Væbnersholm udlagt som ryttergods og bønderne i Føvling Sogn bliver fæstere under Skanderborg rytterdistrikt. " Læs mere om Jakob Ulfeldt her. "
Der er ikke sket så meget siden Valdemarernes tid hvad angår sædskifte og redskaber. Bønderne lever af korndyrkning med udbytter på 4 - 5 fold. En ikke ringe del af kornet blev fjernet til Landgilde og Tiende eller til betaling af skatter. Der ydes derudover hoveri i et ukendt omfang.
Jorden er udpint. Den smule naturlig gødning man har bliver opbevaret dårligt. Der er højest 1 stk. hornkvæg på hver tdr. Hartkorn og heraf halvdelen opdræt. Der er også får, svin og høns til at skaffe mad, uld og æg. Herregårdene har monopol på studefedning og jagt.

Aastrup bysamfund bestod af ca. 8 bebyggelser i 1688. Bebyggelser er placeret langs Kirsebærvej og Hovvejen. På nedenstående kort fra 1860 kan nogle af gårdene ses.
Gården på matr. 1 er Aastrup Nygaard. Gården ligger et andet sted i dag, heraf måske navnet Nygaard.
Gården på matr. 2 er Aastrupgaard, som i 1800-tallet bliver sammenlagt med først gård matr. 4 og senere gård matr. 3.
Gården på matr. 5a er Aastrup Nedergaard. Det var tidligere områdets næststørste gård. Det er denne gård, der ligger jord til det meste af Aastruplund.
Gården på matr. 9 ligger overfor Nedergaard i nordlig retning eksisterer i dag som jordløs ejendom.
Gården på matr. 6a var området allerstørste gård. Jorden fra gården er udstykket til mange ejendomme i området og selve gården blev nedlagt i 1846.


 
Kort og Matrikelstyrelsen, udsnit historiske sognekort Føvling sogn1860

Årstal Fæster / Forpagter / Ejer / Begivenhed.
   
1688 Den første fæster på gården efter Skanderborg rytterdistrikt overtager Aastrup er Knud Terkelsen
Gården står i hartkorn 5-2-3-0
I vinteren 1708 - 1709 bortfrøs rugen mange steder. Mange døde af hunger og kulde. 

1718

Søren Nielsen og Rasmus Pedersen (søn af Søren Nielsen) bliver fæstere på gården.
Gården står i hartkorn 5-2-3-1.
   
1724 Sognet får sin første rytterskole, der bliver opført i 1724 eller 1725. Rytterskolen bliver opført på mart. nr. 6a på Kirsebærvej, og der er skole på Kirsebærvej frem til 1841, hvorefter skolen flyttes til Føvling by. " Læs om N. C. Rom og Rytterskolerne i Skanderborg Rytterdistrikt "
   
1733 Der indførtes stavnsbåndet, som forbød bønderkarle mellem 14 og 36 år at forlade det gods, hvor de var født. Baggrunden var at godserne skulle stille med de fornødne rekrutter til militæret, og så landbrugskrisen i 1730-erne. Danmark mistede korneksporten til Vesteuropa pga. importtold i modtagerlandene. Også stude eksporten var gået ned. Det manglende salg af korn sendte priserne helt i bund. Karlene ønskede under disse vilkår ikke at overtage godsejernes fæstegårde. Derfor havde godsejerne brug for et stavnsbånd.
Krisen fortsatte i 1740èrne, hvor den blev forværret af kvægpest. Fra ca. 1750 ændredes de internationale konjunkturer til bedring af landbruget vilkår.
   
1749 Niels Sørensen overtager faderens Søren Nielsens halvpart. Senere overtager han også Rasmus Pedersens halvpart. " Se fæstebrev fra 1749 "
Det forholder sig sådan at Niels Sørensen siden 1728 var fæster på gård matr. nr. 9. I 1749 er Rasmus Pedersen grundet alder og skrøbelighed ikke i stand til at drive Aastrupgaard på ordentlig vis.
De to fæstere bytter derfor plads den 10. marts 1749. Rasmus Pedersen bliver fæster på gård mart. nr. 9, og Niels Sørensen bliver fæster på Aastrupgaard.
Niels Sørensen dør i 1771.
   
1771 Niels Nielsen fra Sdr. Vissing får fæstet overdraget. Han bliver samme år gift med Ane Mette Nielsdatter fra Føvling. Før ægteskabet arbejder Ane Mette hos en mand i Troelstrup og Niels Nielsen på Aale præstegård. De bliver gift i Tønning kirke.
Gården står i hartkorn til 5-1-3-0.
Niels Nielsen dør i 1783.
   
1783 Peder Christensen fra Alev overtager både gården og enken Ane Mette Nielsdatter.
  Peder Christensen dør i 1802.
   
1787 Folketælling den 1. juli. På gården bor gårdmanden Peder Christensen 45 år, gårdkonen Ane Mette 46 år og tjenestekarl Mads Vestesen 20 år.
Ved folketællingen i 1801 består husstanden af Peder Christensen 61 år, Ane Mette Nielsdatter 62 år og  Niels Nielsen 27 år (Ane Mettes søn) samt Anders Sørensen der er tjenestedreng 12 år.
   

Kort og Matrikelstyrelsen, udsnit matrikelkort Over Aastrup By, Føvling 1817-1862
   
1788 Stavnsbåndet der blev indført i 1733 bliver ophævet i etaper fra 1788 til 1800. Bondestandens mangel på frihed og lavere placering i forhold til alle andre befolkningsgrupper i landet var en skamplet på Danmark. Denne ulighed stred mod de fremherskende ideer i Europa, der med oprindelse i naturretten krævede frihed og lighed for alle.
   
1802 Anders Rasmussen, der var gift med Karen Nielsdatter, datter af Ane Mette og Niels Nielsen overtager fæstet på gården.
   
1819 Napoleonskrigene siden 1801 havde været dyre, inflationen voksede og regeringen i Danmark måtte gribe til forskellige tiltag. Først udskrev regeringen højere skatter og senere satte den gang i seddelpressen. Staten gik bankerot i 1813. Landbruget havde via reformer opnået produktivitetsstigninger og havde nogle gode år efter ophævelsen af Stavnsbåndet. Nu løb man ind i en afsætningskrise, i det priserne på landbrugsprodukter faldt med 40%. Danmark havde igen problemer med eksport af især korn til Europa. Årene 1819 - 1824 var meget slemme. Sidst i tyverne var den værste krise overstået.
Man benyttede kriseårene til mindre bekostelige forbedringer som dræning og mergling af marker og den jord, der tidligere havde ligget hen som overdrev.  
   
1834 Folketælling. På gården bor der på optællingsdagen gårdmanden Anders Rasmussen 62 år, hans kone Karen Nielsdatter 63 år og børnene Rasmus Andersen 27 år, Hans Andersen 18 år, Ane Andersdatter 21, plejebarn Anders Sørensen 3 år og tjenestedreng Peder Jensen 16 år.
   
1839 Ejendommen matr. 4. på ca. 10 tdl. bliver inddraget under Aastrupgaard. Jens Albretsen kommer i 1821 galt af sted ved en skovulykke. Et træ væltede og knuste hans ene ben. Benet måtte amputeres og Jens Albretsen døde få dage efter. Enken Ane Catrine Pedersdatter og sønnen Albreth Jensen fortsætter nogle år på ejendommen, men i slutningen af 1930erne nedlægges ejendommen og jorden bliver lagt ind under Aastrupgaard.
   
1840 Folketælling. Som ved optællingen i 1934 er det gårdmand Anders Rasmussen 70 år der sammen hustruen Karen Nielsdatter 70 år og børnene Rasmus 32 år, Hans 24 år og Ane 27 år der bor på gården. Der bor også en plejedatter Ane Nielsdatter på 5 år og en tjenestedreng Frands Pedersen på 17 år.
   
1845 Hans Andersen, søn af Anders Rasmussen og Karen Nielsdatter er nu fæstebonde på gården. Hans Andersen er gift med Christiane Christensdatter fra Tønning.
Folketællingen i 1845 fortæller at Hans Andersen 29 år er gårdmand, hans kone er Christiane Christensdatter 30 år. De har sammen en søn Anders Hansen på 1 år. Jens Poulsen 21 år er tjenestekarl, Mette Kierstine Henriksdatter 30 er tjenestepige. Der bor også en Rasmus Andersen 34 år med titlen træskomager. Den forrige fæstebonde, Hans Andersens far Anders Rasmussen 75 år er nu enke og aftægtsmand på gården.
   
1849 Danmarks Riges Grundlov bliver vedtaget 5. juni 1849. Grundloven gav valgret til mænd, der var uberygtede, havde indfødsret og var fyldt 30 år. Valgretten kom til at gælde 15% af den samlede befolkning, eller 72,8% af alle mænd over 30 år. Fruentimmere, folkehold, fattige, fremmede, fallenter, fjolser og forbrydere havde ikke stemmeret. Senere i 1915 får kvinder og folkehold valgret på lige vilkår som mænd. Valgrets alderen var nu 25.
   

Kort og Matrikelstyrelsen, udsnit matrikelkort Over Aastrup By, Føvling 1817-1862
   
1850 Folketælling. Gårdmand Hans Andersen 34 år, hans kone Christiane Christensdatter 36 år, børnene Anders Hansen 6 år, Niels Christian Hansen 4 år, Karen Hansen 1 år. Gårdfæsterens far Anders Rasmussen 80 år er stadigvæk på aftægt. Peder Jensen 19 år er tjenestekarl, Mariane Christensen 21 år er tjenestepige og Hansine Frandsen 16 år er også tjenestepige.
   
1854 Hans Andersen køber Østergaard i Aale og bliver nabo til storesøsteren Sidsel Marie Andersdatter født på Aastrupgaard i 1801.
   
1855 Christian Ludvig Montagne Lillienskjold køber Aastrupgaard fri og får skøde på ejendommen. Han køber også matr. 22a et mindre jordlod i 1855 og sælger matriklen igen i 1877 til Frands Christensen.
Senere i tidsrummet 1850 - 1860 køber han gård matr. nr. 3. Jorden bliver lagt under Aastrupgaard og bygningerne fra gård nr. 3 bliver nedbrudt.
I 1870 købes matr. 1c og 6e (ejendommen, Åvej 44), og matriklen sælges igen i 1877 til Niels Peder Christensens enke, Ane Kirstine Frandsen.

Christian Ludvig Montagne Lillienskjold er forpagter på Serridslevgård ved Horsens og bosætter sig aldrig på Aastrupgaard.
Det er forvaltere og tjenestefolk, der forestår den daglige drift på gården.

Ved folketællingen i 1855 er det følgende der bor på Aastrupgaard: Gårdbestyrer Stephen Andersen 29 år, ægtefælle Ane Marie Sørensdatter 30 år, deres børn Anders Stephensen 5 år, Søren Peter Stephensen 3 år og Ane Cathrine Stephensen 1 år. Tjenestefolkene er Stephen Pedersen 22 år og Maren Pedersen 32 år.
   
1860 Folketælling den 1. februar. Frands Stormgaard 26 år er forvalter på gården. Rasmus Mortensen 56 år og Johanne Gurtjen 26 år er tjenestefolk.
Der er igen folketælling i 1870. Jeg kan ikke gennemskue, hvem der nu bor på gården. Det er hverken personerne fra folketællingen i 1860 eller 1880.
   
1864 Danmark taber krigen 1864 til Preussens kansler Otto von Bismarck. Preusserne kræver, at Danmark skulle afstå alle tre hertugdømmer Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvilket Danmark måtte acceptere. Danmark blev herved endegyldigt reduceret til en europæisk småstat. Mange dansksindede i Nordslesvig blev imidlertid borgere i det nye tyske kejserrige, der i 1871 blev samlet under preussisk ledelse. Først efter Tysklands nederlag i 1. verdenskrig kom hoveddelen af dem tilbage til Danmark, da den dansk-tyske grænse blev revideret ved en folkeafstemning i 1920.
   
1870 Omkring 1870 sluttede kornsalgsperioden. Danmark havde siden 1830 hovedsalig levet godt af eksport af korn. Nu blev Danmarks store aftager England forsynet med billig korn fra Rusland, Østeuropa og Amerika via dampskibene og nye jernbanenet. Tilførslen af korn betød et kraftigt internationalt prisfald på korn. Mange lande indførte korntold for at beskytte egen produktion. Danske landmænd kunne ikke længere leve af kornavl.
   
1880 Folketælling. Karl Peter Thyge Jespersen Søgaard 33 år er gårdbestyrer og forvalter, Marie Bertelsen 28 år er husbestyrerinde. Peder Hansen 20 år, Hans Peter Hendriksen 18 år, Anders Peter Hendriksen 17 år, Hans Julius Hendriksen 14 år og Kristine Jensen 20 år er tjenestefolk.
   
1886 Banken for Horsens og Omegn har i 1880-erne overtaget gården. Particulier Th. Ficher får udlægsskøde på Aastrupgaard med 93 ha. for kr. 43.000,-. 
Th. Ficher frasælger matr. 3b, et engareal ved Gudenåen, til Hans Peder Andersen i 1889. 
En particulier er en persen der lever af sine penge, modsat en rentier der lever af sine renter.
   

Kort og Matrikelstyrelsen, udsnit historiske sognekort Føvling sogn1860
   
1888 Aastruplund Andelsmejeri opføres på en mark hvor den gamle Ringkøbing landevej møder vejen til Brædstrup og Horsens . Dette kommer til at betyde, at byen Aastrup, der var centreret omkring Kirsebærvej og Hovvejen, nu flytter til området omkring mejeriet. Håndværkere og arbejdere der vedligeholder og forestår mejeriproduktionen bosætter sig ved mejeriet. Det bliver starten på landsbyen Aastruplund.

Mejeriet får en anden meget væsentlig betydning for bønderne i området. Tidligere, hvilket vil sige adskillige hundrede år tilbage, var produktionen primært baseret på dyrkning og senere også eksport af korn. Nu omlægger bønderne produktionen til bl.a. mælkeproduktion og svineproduktion. Man udvider bestanden af husdyr, og kornet der er meget billigt på verdensmarkedet, eksporteres ikke længere med tab til følge.
Det billige korn anvendes  nu som foder til husdyrene. Dansk landbrug bliver via andelsbevægelsens mejerier og slagterier verdens førende kvalitetsmæssig indenfor produktion og forædling af smør og bacon. England udgjorde et købedygtig marked for smør, bacon og æg, som dansk landbrug kunne levere i høj kvalitet til rimelig pris.
   
1890 Carl Johan Frederik Fleischer køber Aastrupgaard. Der er folketælling 1. februar 1890. På gården bor nu Carl Johan Frederik Fleicher 27 år, hustru Anna Kirstine Fleicher 23 år, børnene Luise Phillippa Fleicher 2 år og Else Fleicher på ½ år. Hans Jensen 23 år, Katharina Marie Kirstine Hansen 20 år, Marie Nielsen 18 år, Karen Marie Nielsen 18 år, Thøger Sørensen 23 år og Anders Marius Andersen 19 år er tjenestefolk.
   
1901 Der er folketælling den 1. februar. Under ejerens navn står der nu Frederik den syvende stiftelse. På gården bor husbestyrerinde Mette Jensen 42 år, forkarl Christian Andersen 21 år og tjenestefolkene Anders Sørensen 21 år, Jens Jensen 18 år og Bernhard Tuesen 18 år.
Jeg har begrundet mistanke til, at kommende ejer Jakob Petersen allerede bestyrer Aastrupgaard.
   
1903 Jakob Petersen kom i 1871 som tyveårig og nyuddannet lærer til Føvling sogn. De første fire år virkede han som enelærer ved ved Haarup skole, men da lærer N. C. Rom i 1875 rejste fra Føvling skole for at blive forlagsboghandler i København søgte og fik lærer Petersen stillingen som lærer ved Føvling skole. Her fik han sit virke i perioden fra 1875 - 1906. Jakob Petersen var meget aktiv indenfor landbruget og bestred mange tillidsposter. Det er Petersen, der var den egentlige stifter af Aastruplund Andelsmejeri, og han var mejeriets første formand.
Lærer Petersen der allerede i flere år havde bestyret Aastrupgaard får skøde på gården i 1903.
Jakob Petersen opgiver i 1906 lærergerningen for helt at hellige sig landbruget. 1906 er også året hvor nuværende stuehus bliver opført.
Jakob Petersen var først gift med Theordine Larsine Marie Hansen fra Annexgaarden i Føvling, og efter hendes død bliver han gift med Themine Kjær, datter af Handelsmand Them Kjærs, Kjærsgaard, Føvling.
   
Det nye stuehus er bygget og det gamle rives ned. Jakob Petersen står på trappen.
   
1906 Folketælling. Proprietær Jakob Petersen 59 år, ægtefælle Themine Petersen 56 år, børnene Peder Hilli Petersen 26 år, Theordine Petersen 20 år, Laurits Petersen 16 år, Johannes Petersen 15 år, Kristian Petersen 14 år, Kristine Petersen 12 år, Ejner Petersen 11 år, Georg Petersen 9 år, Anna Petersen 7 år, Aksel Petersen 5 år. Familien Petersen har 12 børn i alt. Der bor 10 børn hjemme på gården ved folketællingen i 1906.
Ung pige i huset er Maren Chrestensen 24 år, tjenestefolkene er Jensine Therkeline Nielsen 27 år og sønnen på gården Peder Hilli Petersen.
Fodermester er Niels Anton Sørensen 24 år og Karoline Marie Sørensen 22 år er fodermesterens kone. Jeg har begrundet mistanke om at fodermester parret bor i et fodermesterhus ved gården. Materialer fra det gamle stuehus kunne godt tænkes anvendt til et fodermesterhus. " Hytten "
Der er en logerende på optællingsdagen, det er kontrolassistent Mads Thomsen Østergaard 20 år.
Der er folketællinger i 1911 og 1916. Der er begge år udskiftninger i fodermester familie og tjenestefolk. I 1916 er det sønnen Kristian Petersen, der er forvalter på gården. En anden bror Georg Petersen er karl. Jakob Petersen og Themine Petersen har bygget Villa Pax og er sandsynligvis flyttet til Brædstrup inden folketællingen. Jakob Petersen er 69 år i 1916, hvor han sælger Aastrupgaard. " Læs mere om Jakob Petersen "
   
1916 Mejeriejer Christian Nielsen køber Aastrupgaard med besætning og inventar for Kr. 168.000,-.
   
1918 P. Hadsund Pedersen køber Aastrupgaard. Desuden køber han en naboejendom matr. 1d (Åvej 39)
   
1919 G. Matzen køber Aastrupgaard.
   
1920 Thorvald Kjær Torbensen køber Aastrupgaard.
Thorvald har forinden i 1913 købt og drevet Aastrup Nedergaard matr. 5a. I 1916 sælger han gården igen til enke Mette Marie Christensen.
I 1921 sælger Thorvald Kjær Torbensen naboejendom matr. 1d (Åvej 39) sammen med nogle matrikler ved Gudenåen.
Der er folketælling i 1921. Thorvald Kjær Torbensen er 38 år, ægtefællen Frederikke Torbensen 38 år, så er der alle børnene, først Helge Torbensen 14 år, Elna Torbensen 12 år, Valborg Torbensen 10 år, Karl Torbensen 8 år, Agnes Torbensen 6 år, Aksel Kjær Torbensen 4 år, Ingrid Torbensen 1 år.
Så er der tyende, først  Kresten Krestensen 20 år, Ingvart Petersen 23 år og Egon Kjær Torbensen 17 år.
Der er folketælling igen i 1925. Der kommet et barn mere, Harald Kjær Torbensen født i 1924. Fodermester og tjenestekarle er nu andre personer.
   

Kort og Matrikelstyrelsen, udsnit historiske sognekort Føvling sogn1860
   
1926 Niels Baatrup, min oldefar, der på daværende tidspunkt ejer og driver Ørskovgaard ved Gedved, køber Aastrupgaard. Min oldefar sælger gården videre til sin søn Viggo Nielsen Baatrup og svigerdatter Erna Nielsen. Erna Nielsen er fra Gram i Skanderup sogn. Erna og Viggo bliver gift den 12. november 1926 i Skanderup kirke. Efter nogle år på gården bliver Viggo alvorlig syg med diagnosen "cancer testis metastasis abdominis" Viggo dør i Gram i Skanderup sogn den 14. april 1930 i en alder af 27 år. Min oldefar køber gården tilbage af enken Erna. Senere bliver enken Erna gift med Aksel Petersen, der som barn har boet på Aastrupgaard, idet hans far er Jakob Petersen. Erna og Aksel Petersen driver Sønderskovgaard i Brædstrup og får to børn, Viggo og Agnete. Læs meget mere om min oldefar Niels Baatrup og familien Baatrup " her
   
1929 Markerne på gårdens nordlige del drænes. De eksisterende dræn fungerer ikke tilfredsstillende og Det danske Hedeselskabs Mose- og Engvæsens Distrikt V. udarbejder dræningskort, beskrivelse og overslag samt arbejdsliste for nye dræn. Drænene fungerer stadigvæk og dræningskortet passer perfekt med de faktiske forhold. Se drænkortet "her"
   
1929 Der udbryder en verdensomspændende krise. Krisen nåede Danmark i 1931. Det danske Landbrug som importerede foderkorn, havde i årene forud nydt godt af, at kornpriserne var lave, og havde foretaget store investeringer i svinestalde. Det hævnede sig nu, da også priserne på smør og bacon dykkede, og mange gårde endte på tvangsaktion.
   
1930 Niels Baatrup sender hans datter Kirstine Marie Baatrup og hendes mand Peder Pedersen ud på Aastrupgaard som bestyrere. Peder Pedersen kommer fra Hansted Strandgaard ved Horsens. Peder Pedersen er 28 år, Kirstine Marie Baatrup 26 år. Ella Hansen er husassistent 21 år, Vagn Hansen er karl 25 år og Søren Peter Kjær er forkarl 21 år.
Da Peder Pedersens far ikke længere kan passe fødegården i Hansted, rejser Kirstine og Peder til Hansted Strandgaard.
   
1933 Niels Baatrup sender nu hans yngste datter Esther Baatrup og hendes forlovede Svend Aage Andersen, mine bedsteforældre, ud på Aastrupgaard som bestyrere. De bliver gift 31. oktober 1934.
Kvægbesætningen, der er af rød dansk malkerace, består af 34 malkekøer, 2 tyre og 30 ungkreaturer. Besætningen fornys ved eget tillæg med indkøb af tyre. Mælkeydelsen pr. ko er gennemsnitlig 3.000 kg årligt. Svinebesætningen er på 4 søer. Der leveres 300 slagtesvin, hovedparten af smågrisene indkøbes. Fjerkræholdet er ca. 100 høns. Der holdes 6 arbejdsheste og 1 plag af eget tillæg.
   
1942 Esther og Svend Andersen, mine bedsteforældre, får gården tilskødet.
   
1961 Esther og Svend Andersen sælger Aastrupgaard til deres datter Karen-Johanne Andersen og svigersøn Erling Lund, mine forældre.
Landbrugsproduktionen er i starten alsidig med mælkeproduktion, søer og slagtesvin. Produktionsforholdene er topmoderne i nye bygninger. Senere udfases svineproduktionen og mælkeproduktionen udvides til 125 malkekøer med opdræt og produktion af slagtekalve.
   
1973 Ved folkeafstemning siger Danmark ja til medlemskab af EF. Danske landmænd er garanteret mindstepriser for deres varer og investerer voldsomt i udvidelse af landbrugeproduktionen. Formålet med EU`s landbrugspolitik at at sikre forbrugerne mod mangel på fødevarer og sikre stabile fødevarepriser.
   
1980 Fra at EU ikke er selvforsynende med fødevarer udvikler landbrugsproduktionen sig således, at der I starten af 1980`erne er stor overskudsproduktion af mælk, kød og korn m.m. i EU. Overskudslagrene afsættes på verdensmarkedet med store tab til følge for EU.
I 1984 indføres der mælkekvoter. EU begynder i løbet af 1980`erne med at ændre landbrugspolitikken til at være mere markedsbaseret.
Danske landmænd døjer med en meget høj dansk rente på deres lån. De lange obligationslån er i starten af 1980`erne over 20%. Renten medfører mange tvangsaktioner i landbruget. Der kommer meget fokus på landbrugets miljøforhold i medierne.
   
1987 Karen-Johanne og Erling Lund sælger halvdelen af Aastrupgaard til deres søn Anders Lund. I 1990 overtager Anders Lund og Lilli Højgaard den daglige drift med planteavl og produktion af slagtekalve. Kalvene udfases i 1995 og gården drives herefter med ren planteavl.
I 1999 omlægges gården til økologisk jordbrugsproduktion med produktion af korn og frø.
   
2001 Anders Lund køber sidste halvdel af Aastrupgaard fra sine forældre, samt agerjorden fra matr. 7c, tilhørende gård 7. Sofielyst.
   
Gårdspladsen trænger til en oprydning.
 
Forfatter:
Anders Lund
Kilder:

Jens Thule Hansen
Dansk Jord Danmarks Bærende Erhverv af KR. Kolding
Aarhus Universitet, danmarkshistorien.dk
Mine bedsteforældre, forældre og egne erfaringer

Tilbage til forsiden
Gårdens historie