Økologisk planteavl

Økologisk planteavl.

Hvorfor økologi?
Er det sundt at indtage ulovlige vækstfremmende stoffer i forbindelse med træning i fitnesscenteret, såfremt man ønsker store overarme meget hurtigt?
Er det sundt at indtage dopingprodukter, såfremt man dyrker konkurrenceidræt og ønsker at kunne yde endnu mere?
En det sundt, miljøvenligt og dyrevelfærdsvenligt at forbruge fødevarer, der en blevet produceret ved hjælp af overdreven brug af sprøjtegifte, vækstfremmende stoffer og kunstige tilsætningsstoffer?
Når du køber økologisk, får du rent drikkevand, fødevarer uden sprøjtegift, bedre dyrevelfærd, mere naturdiversitet og 281 færre E-numre (tilsætningsstoffer) i fødevarerne.

Hvorfor økologisk planteavl?
For at udvikle sig fra konventionel til økologisk landmand skal man have plantet et specielt lille kim. For at begynde en omlægning til økologi skal dette kim ved hjælp af forskellige udefrakommende faktorer begynde at vokse. En af de faktorer, der var med til at åbne mine øjne for økologi, var omlægningen til økologisk drift på Barritskov Gods ved Juelsminde. Denne omlægning blev fulgt med stor interesse. Samtidig var der en stigende interesse for økologi blandt forbrugerne.
Trenden for fremtidens fødevareproduktion var identificeret.

Selvom man begynder en omlægning af sin ejendom til økologi, er man ikke færdig med at udvikle sig. Det er først her, den rigtige udvikling begynder.

Det er meget spændende og udfordrende at arbejde med økologisk planteavl. Nu kan man ikke længere ringe til konsulenten og få serveret en kemisk løsning på problemerne og i øvrigt blot udføre de anvisninger, der bliver anbefalet.
Den økologiske planteavler skal samarbejde med et utal af bakterier, svampe og mange andre organismer ude i muldlaget og i øvrigt prøve at forstå sin jord. Økologen skal have indblik i næringsstofferne, der er bundet derude i jorden, og hvordan de frigives til planterne på det rigtige tidspunkt. Økologen skal hele tiden skrue sædskifterne sammen, således at frø - og rodukrudt bekæmpes bedst muligt ved kulturafgrødernes hjælp.

Når dyrkningen af afgrøderne og bekæmpelsen af rodukrudtet ikke helt går som forventet, kan det være en rigtig god ide at kigge tilbage til tiden før 1960, hvor alle drev jorden uden sprøjtegift og handelsgødning. Vore forfædre var meget dygtige håndværkere og var i stand til løse mange udfordringer.
Det er med udgangspunkt i vore forfædres erfaringer, vi nutidige økologer skal videreudvikle os, og løsningen ligger derude.

Arealer og jordtyper.
Ejendommen er beliggende på den nordlige skråning i Gudenådalen. Arealet til ejendommen ligger samlet og udgør en lang smal stribe med Gudenåen som afgrænsning i den sydlige ende og mod nord Ring skov, der er en del af Mattrup gods.
Ejendommens totale areal udgør i alt 82,83 ha., hvoraf den produktionsmæssige andel udgør 73,52 ha. I det produktionsmæssige areal er der medtaget 2,87 ha. med vedvarende græs ved Gudenåen, der kun kan udnyttes til afgræsning. Der er to små skove fordelt i hver sin ende af ejendommen på i alt 4,1 ha. Jordboniteten svinger fra jb. 3 grov lerblandet sandjord til jb. 5 grov sandblandet lerjord. Boniteten er lavest ved Gudenåen og stiger jo længere, man bevæger sig væk fra bunden af dalen. " Se kort over gården her "
Ejendommen blev omlagt til økologi i 1999.

Markplan.
Markplanen i 2023 er følgende.:

Havre – Blandsæd byg/ært – Vinterrug

Havren dyrkes til konsum (grynhavre).

Blandsæden er byg/ært. Afgrøden er til foder. Forud for såning blander jeg selv korn og ærter.

Vinterrugen dyrkes til konsum (brødrug)

Markerne dyrkes ud fra følgende principper.:

Stubharvning med vingeskær forud for pløjning. Der køres tre gange med stubharven.
Rugen tildeles økologisk hønsemøg med ca. 3 tons pr. ha. tidlig forår.
Havren tildeles hønsemøg med ca. 3 tons pr. ha. forud for stubharvning og pløjning.
Byg/Ært tildeles ingen gødning.
Pløjning med jordpakker.
Såbedsharvning efter behov, hvilket vil sige ca. to gange. Områder med meget ler skal dog harves flere gange.
Såning, alle afgrøder sås på 36 cm. rækkeafstand.
Radrensning. Rugen radrenses to gange i april måned, og vårsæden 2 gange i maj måned.
Du kan se en lille YouTube video hvor jeg radrenser og sår efterafgrøder "her ".
Efterafgrøder i vinterrugen sås imellem rækkerne sidst i april i forbindelse med 2 radrensning.
Efterafgrøder i vårsæden sås i maj måned i forbindelse med 2 radrensning.
Jeg blander tre forskellige efterafgrødeblandinger tilpasset henholdsvis rug, havre og byg/ært.
I forbindelse med tærskningen snittes halmen og bliver på marken.

Du kan altid følge med i året gang i marken ved at klikke på fanen "NYHEDER"

Regenerativt landbrug.
Jeg er optaget af begrebet Regenerativt landbrug, der bygger på følgende principper.:

Minimal forstyrrelse af jorden
At jorden aldrig er bar, idet den enten er dækket af en afgrøde, en efterafgrøde eller af afgrøderester (halm mm.)
Levende rødder året rundt.
Maksimalt diversitet.
Integration af husdyrhold.

CarbonFarm.
Jeg er en ud af de 4 landmænd der er med i projektet CarbonFarm. Vi er endnu ikke lykkedes med en flerårig strategi for økologisk pløjefri dyrkning, selvom der er afprøvet en del forskellige metoder. Derimod er vi ved at lykkedes med at slå ukrudt og efterafgrøder imellem kornrækkerne. Slåning mellem rækkerne kan godt gå hen og blive radrenserens afløser.

Egne erfaringer med økologisk pløjefri dyrkning.
Jeg har forsøgt mig med økologisk pløjefri dyrkning i 2017. Du kan læse om mine erfaringer " her "

Udbytter og økonomi.
Det gennemsnitlige udbytteniveau for korns vedkommende varierer over en 10-årig periode mellem 35 - 40 hkg pr. ha.
Økonomien i økologisk planteavl varierer i takt med udsvingene i salgspriserne. Da markedet for økologi er forholdsvist lille, slår enten mangel eller overskud på økologiske varer voldsomt igennem på landmandens salgspriser. Der er den tommelfingerregel, at man som økologisk landmand skal have en merpris på 50% i forhold til konventionelle varer for at opretholde samme indtjening som konventionelle planteavlere. Denne tommelfingerregel har i mine år som økolog været opfyldt, målt over et tiårig gennemsnit.. " Se økonomiopgørelse for dyrkning af havre i 2007 "

Information om tilskud.
Offentliggørelse og information om tilskud kan læses "her"

Naturplan.
Der er i efteråret 2003 blevet udarbejdet en naturplan for ejendommen. I naturplanen beskrives ejendommens natur- og kulturværdier. Den indeholder endvidere en handlingsplan til pleje og vedligehold af eksisterende naturelementer samt forslag til nye naturelementer.

Grønt regnskab.
Der er i årene 2004 - 2008 udarbejdet grønt regnskab på ejendommen. Det grønne regnskab er en redegørelse for næringsstoffer og energi.

Fremtidsperspektiverne for dansk landbrug.
Omkring udviklingen af dansk landbrug skildrer artiklerne "Tør landbruget slippe krykkerne?" og "Landbrugets kamp hjælper ikke" meget godt mine synspunkter.

Links til informationer om økologi.
Økologisk landsforening
Seges - økologi
Innovationscenter for Økologisk Landbrug

06. februar 2023

Tilbage til forsiden