Tilbage til forsiden

Økologisk planteavl.                                                                                                                                               

Hvorfor økologi?
Er det sundt at indtage vækstfremmende stoffer i forbindelse med træning i fitnesscenteret, såfremt man ønsker store overarme meget hurtigt?
Er det sundt at indtage dopingprodukter, såfremt man dyrker konkurrenceidræt og ønsker at kunne yde endnu mere?
En det sundt, miljøvenligt og dyrevelfærdsvenligt at forbruge fødevarer, der en blevet produceret ved hjælp af overdrevet brug af sprøjtegifte, vækstfremmende stoffer og kunstige tilsætningsstoffer?  - Så enkelt er det faktisk. " Læs om 10 gode grunde til at købe økologisk "

Hvorfor økologisk planteavl?
For at udvikle sig fra konventionel til økologisk landmand skal man have arvet et specielt lille kim. For at begynde en omlægning til økologi skal dette kim ved hjælp af forskellige udefrakommende faktorer begynde at vokse. En af de faktorer der var med til at åbne mine øjne for økologi var omlægningen til økologisk drift på Barritskov Gods ved Juelsminde. Denne omlægning blev fulgt med stor interesse. Samtidigt var der en stigende interesse for økologi blandt forbrugerne.
Trenden for fremtidens fødevareproduktion var identificeret.

Selvom man begynder en omlægning af sin ejendom til økologi er man ikke færdig med at udvikle sig. Det er først her, den rigtige udvikling begynder.

Det er meget spændende og udfordrende at arbejde med økologisk planteavl. Nu kan man ikke længere ringe til konsulenten og få serveret en kemisk løsning på problemerne og i øvrigt blot udføre de anvisninger, der bliver befalet.
Den økologiske planteavler skal samarbejde med et utal af svampe og bakterier ude i muldlaget og i øvrigt prøve at forstå sin jord. Økologen skal have indblik i næringsstofferne, der er bundet derude i jorden, og hvordan de frigives til planterne på det rigtige tidspunkt. Økologen skal hele tiden skrue sædskifterne sammen, således at frø - og rodukrudt bekæmpes bedst muligt ved kulturafgrødernes hjælp.

Når dyrkningen af afgrøderne og bekæmpelsen af rodukrudtet ikke helt går som forventet, kan det være en rigtig god ide at kigge tilbage til tiden før 1960, hvor alle drev jorden økologisk. Vore forfædre var meget dygtige håndværkere og var i stand til løse mange udfordringer.
Det er med udgangspunkt i vore forfædres erfaringer, vi nutidige økologer skal videreudvikle os.

Arealer og jordtyper.
Ejendommen er beliggende på den nordlige skråning i Gudenådalen. Arealet til ejendommen ligger samlet og udgør en lang smal stribe med Gudenåen som afgrænsning i den sydlige ende og mod nord Ring skov, der er en del af Mattrup gods.
Ejendommens totale areal udgør i alt 82,83 ha., hvoraf den produktionsmæssige andel udgør 72,64 ha. I det produktionsmæssige areal er der medtaget 3,78 ha. med vedvarende græs ved Gudenåen, der kun kan udnyttes til afgræsning. Der er to små skove fordelt i hver sin ende af ejendommen på i alt 4,1 ha. Jordboniteten svinger fra jb. 3 grov lerblandet sandjord til jb. 5 grov sandblandet lerjord. Boniteten er lavest ved Gudenåen og stiger jo længere, man bevæger sig væk fra bunden af dalen. Alle ejendommens arealer kan markvandes. " Se kort over gården her "

Politik og strategi omkring planteavl.
Sædskiftet er valgt ud fra de erfaringer, der er gjort i perioden fra 1999 til 2010. Afgrøderne er tilpasset boniteten på ejendommen, samt det kolde klima vi har i området. Afgrødevalget er også sammensat under hensyntagen til, at vi måske får mere ekstremt vejr. Afgrøderne er konkurrencedygtige overfor ukrudt og er robuste overfor perioder med tørke. Vanding af arealerne er muligt, men bevist udfaset.

Politik.

• Sædskiftet skal bestå af 2 kvælstofkrævende og 1 kvælstoffikserende afgrøde.

• 3 markssædskiftet består af 4 afgrøder. Det er afgrøderne.: rødkløver til frø - hestebønner eller lupin - vårtriticale - vinterrug m/kløverudlæg.
  Skiftet med kvælstoffikserende afgrøde er delt mellem rødkløverfrø og hestebønner eller lupiner.

• Halvdelen af arealet skal være med overvintrene afgrøder og halvdelen med vårsæd.

• Alle afgrøder sås på 36 cm rækkeafstand.

• Der kan tromles i vårsæd efter behov.

• Der strigles ikke.

• Der skal stubharves forud for pløjning, således at en god pløjning kan gennemføres.

• Pløjning foregår altid med både forplove og jordpakker.   

• Kornafgrøder radrenses to gange i løbet af vækstsæsonen. En gang i hver retning.

• Der importeres konventionel husdyrgødning efter behov.

Strategi. 

Rødkløver til frø.

• Samtidig med sidste radrensning i vinterrugen såes rødkløverudlæg mellem kornrækkerne.

• Udlægget afpudses med skivehøster omkring 1. oktober i udlægsåret.

• Udlægget kan efter behov afpudses forår i frøåret. Det må ikke foretages senere end 15. maj.

• Der udsættes 3 honningbistader pr. ha. ved begyndende blomstring.

• Afgrøden skårlægges.

• Ved ustabilt vejr vendes afgrøden forsigtigt med siderive efter behov.

• Afgrøden tærskes. Der lejes hjælp til denne opgave ved ustabilt vejr.

• Halmen snittes og samles sammen, for derefter at blive udspredt på nabomark. (kløverhalmen indeholder meget kvælstof)

Hestebønner.

• Marken efter vinterrug og efterafgrøder stubharves diagonalt 2 - 3 gange efter behov tidlig forår.

• Marken pløjes med forplove og pakker.

• Marken harves 1 til 2 gange efter behov, herefter såning med såsæt.

• Hestebønner sås på 36 cm rækkeafstand. Der anvendes 75 % af anbefalet udsædsmængde.

• Marken tromles efter behov.

• Marken radrenses to gange. En gang i hver retning.

• Samtidig med sidste radrensning sås sildig alm. rajgræs mellem rækkerne.

• Halmen fra afgrøden snittes i forbindelse med tærskning.

Vårtriticale.

• Marken tildeles evt. husdyrgødning på kløverstubben / efterafgrøden tidligt forår.

• Marken stubharves diagonalt  2 – 3 gange efter behov, gerne med vingeskær.

• Marken pløjes med forplove og pakker.

• Marken harves 1 til 2 gange efter behov.

• Marken hviler 7 -10 dage med henblik på at få ukrudtet til at spire. Ved sent eller meget tørt forår undlades falsk såbed.

• Såning med såsæt. Triticalen sås på 36 cm rækkeafstand. For kornets vedkommende anvendes 75 % af anbefalet udsædsmængde.

• Marken tromles efter behov.

• Marken radrenses to gange. En gang i hver retning.

• Halmen fra kornet snittes i forbindelse med tærskning.

Vinterrug med rødkløver frøudlæg.

• Marken efter vårtriticale stubharves diagonalt 2 - 3 gange efter behov hurtigst muligt efter høst..

• Marken pløjes med forplove og pakker.

• Marken harves 1 til 2 gange efter behov.

• Marken hviler 7 - 10 dage med henblik på at få ukrudtet til at spire (falsk såbed).

• Såning med såsæt. Såtidspunktet er omkring 1. oktober.

• Rugen sås på 36 cm rækkeafstand. Der anvendes 100 % af anbefalet udsædsmængde.

• Tidlig forår tildeles marken husdyrgødning.

• Marken radrenses to gange. En gang i hver retning.

• Samtidig med sidste radrensning såes henholdsvis kløverfrø i halvdelen af arealet og lovpligtig efterafgrøde i den anden halvdel.

• Halmen fra kornet snittes i forbindelse med tærskning.

Fordele og ulemper ved ovennævnte sædskifte.
Afgrøderne konkurrerer meget godt imod frøukrudt, og der er gode muligheder for at bekæmpe rodukrudt efter høst af triticalen. Afgrøderne er robuste og dyrkningssikre. De er i stand til at kunne klare sig i tørre perioder.
Den største faglige udfordring økologiske planteavlere står overfor, er en total udfasning af konventionel husdyrgødning. For at dette kan lade sig gøre, vil det være nødvendigt, at Plantedirektoratet tillader landmænd med under 0,7 DE pr. ha. at anvende kvælstoffikserende efterafgrøder.
Den største udfordring på sigt bliver ikke at skaffe kvælstof, men derimod kali og i særdeleshed fosfor.

Udbytter og økonomi.
Det gennemsnitlige udbytteniveau for korns vedkommende varierer over en 10-årig periode mellem 35 - 40 hkg pr. ha. Arterne havre, rug og triticale er alle gode økologiafgrøder. De er høje, tætte og konkurrerer derfor godt mod ukrudtet. Samtidig leverer de et pænt udbytte ved en lav gødningstildeling. Arter som byg og hvede konkurrerer meget dårligt mod ukrudtet, da de er åbne og korte i strået. Det betyder, at der kommer meget lys ned til ukrudtet i bunden af afgrøden. Desuden kræver byg og hvede meget gødning, for at avlen lykkes.
Økonomien i økologisk planteavl varierer i takt med udsvingene i salgspriserne. Da markedet for økologi er forholdsvis lille, slår enten mangel eller overskud på økologiske varer voldsomt igennem på landmandens salgspriser. Der er den tommelfingerregel, at man som økologisk landmand skal have en merpris på 50% i forhold til konventionelle varer for at opretholde samme indtjening som konventionelle planteavlere. Denne tommelfingerregel har i mine år som økolog været overholdt så godt og vel. " Se økonomiopgørelse for dyrkning af havre i 2007 "

Naturplan.
Der er i efteråret 2003 blevet udarbejdet en naturplan for ejendommen. I naturplanen beskrives ejendommens natur- og kulturværdier. Den indeholder endvidere en handlingsplan til pleje og vedligehold af eksisterende naturelementer samt forslag til nye naturelementer.

Grønt regnskab.
Der er i årene 2004 - 2008 udarbejdet grønt regnskab på ejendommen. Det grønne regnskab er en redegørelse for næringsstoffer og energi.

GMO-fri markdrift i Danmark ja tak.
Som økologisk landmand har jeg taget stilling og sagt nej til dyrkning af GMO-afgrøder. Jeg kan godt forstå, at forskerne synes, det er spændende at arbejde med GMO, og jeg synes, det er helt i orden, at der fremstilles medicin i lukkede kredsløb. At lukke GMO ud i naturen og på markerne i åbne ukontrollerede miljøer eller anvende GMO afgrøder direkte i fødevarer er noget helt andet. Det er et eksperiment af enorme dimensioner, som ingen kender konsekvenserne af. Såfremt eksperimentet går galt, kan man ikke spole tilbage igen. Jeg har skrevet et åbent brev til formanden for Landbrug & Fødevarer, og jeg er blevet interviewet i Maskinbladet om mine synspunkter. Lige nu savner jeg, at konventionelle landmænd diskuterer og undersøger de erfaringer, der er med GMO dyrkning rundt omkring i verden og er med til at tage beslutning om GMO i Danmark. Landbrug & Fødevarer på Axelborg tier debatten ihjel og forsøger at trække GMO dyrkning ned over danske landmænd. Hvilke interesser varetager Landbrug & Fødevarer på GMO området? Det er ikke landmændenes interesser.
Der kan læses meget mere om GMO på Økologisk landsforenings hjemmeside. Der er bl.a. mulighed for at melde sig som GMO-fri landmand og komme på det GMO-fri danmarkskort. 

Links til informationer om økologi.
Økologisk landsforening
Videncentret for landbrug - økologi
Økologi & Erhverv
Vejret i Brædstrup ifølge Norges metrologiske institut

Tilbage til forsiden